Omtale, Presse og CV
Herunder findes forskelligt materiale. Omtale, Avisartikler og til aller sidst CV.
Roser fra virksomheden Dykon, direktør Camilla Fredholm
Kære Daniel.
1000 tak for de søde ord. Jeg har bare fået SÅ meget positiv respons på jeres indslag. De var helt vildt alle sammen og havde haft en super oplevelse. Og en medarbejder har endda lagt det på youtube :
http://www.youtube.com/watch?v=OurXRJL5Zlg
Resten af dagen forløb også over alt forventning, så det var vi rigtig glade for!
Håber jeg må kontakte dig en anden gang hvis der skulle blive behov.
Med venlig hilsen/Best regards,
CAMILLA FREDHOLM
HR MANAGER
Kongsbjerg 15
DK-6640 Lunderskov
Tel: +45 7684 0303 Mob: +45 4053 3939
Fax: +45 7684 0301
www.dykon.dk
Fyns Stifttidende.
Nordfyn11.04.2006 04:00
"Oh happy day" for 10. klasse
I løbet af to timer lykkedes det gospelinstruktør Daniel Fibecker at lære 20 elever fra 10. klasse på Otterup Skole at synge gospel. Tre numre blev det til i kirken. Privatfoto
Af Benny Astrup
OTTERUP: Pludselig stod de der - i Otterup Kirke.
Efter Bachs Præludium i G-dur skulle de træde udi den sydende amerikanske gospelmusik. Udfordringen lød på sydstaternes populære spirituals, Swing Low, This a little Light og He gave me Sunshine.
- I har to timer til at lære sangene. Så skal I synge dem for et publikum på 70 andre elever, lød udfordringen fra ungdomsskoleleder Michael Kjeldsen, fredag eftermiddag.
En af landets fremmeste instruktører i gospelmusikken, Daniel Fibecker, havde forinden taget turen fra Århus til Otterup.Klar til at instruere skolens ældste klasser i gospelkorets finesser. Tonerne var lagt i hænderne på et holdt lærere fra Otterup Musikskole og kirkens organist. Og med assistance fra præst Mette Gabelgaard og kirketjener Leif Madsen, så blev kirkerummet fyldt af gospel med hjælp fra 10. klasse, inden Bachs Fuga i G-dur rundende af.
Gert Niemann forstander Nislevgård Efterskole
21 januar 2009
Nislevgård Efterskoles juleafslutning stod i år i gospels tegn. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var nogen i lærergruppen, som var lidt betænkelige ved, at alle vore elever skulle være med i et gospelkor. MEN vore betænkeligheder gjorde Daniel helt til skamme. Efter at have arbejdet med elever og lærere i ca. 1½ dag optrådte koret for ca. 275 forældre, bedsteforældre og søskende. Daniel fik med sin udstråling og engagement virkelig sat gang i hele koret. Inden vi skulle i gang, var der flere elever, som kom med negative meldinger. De døde hurtigt og positive kommentarer hørtes. Efter 7 timers øvning var der flere af eleverne, som var så trætte, at de stod på scenen og gabte. Daniel havde medbragt sit eget orkester og sangerinden Ditte, som ganske afgjort var medvirkende til, at en del drenge gerne ville synge solo.
Juleafslutningen var en kæmpeoplevelse, som mange af vore gæster virkelig roste. Se i øvrigt juleafslutningen på www.nislevgård.dk
Mange venlige hilsener
Gert Niemann
-forstander-
Nislevgård Efterskole, Jens Østergaard, forstander
21.dec 2010 kl. 14:53.
Hej Daniel
Her en lille hilsen med tak for et super godt gospelarrangement i forbindelse med Nislevgård Efterskoles juleafslutning! Igen i år, formåede I at skabe en fantastisk stemning og glæde iblandt både elever og lærere. Resultatet talte for sig selv. Det blev en fremragende afslutning, hvor elever - både solister og korsangere - var stolte af egne og af holdets præstationer, og hvor publikum tilmed fik en på ”opleveren”. Efter koncerten talte jeg med adskillige forældre, som var både imponerede og stolte. Herligt!
Jeg vil ønske dig og resten af dit team en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Med venlig hilsen
Jens Østergaard Viceforstander Nislevgård Efterskole
Fra: Jens Østergaard <jens@nislevgaard.dk> Til: danliv@mail.tele.dk Dato: Tir, 21. dec 2010 14:53 Emne: Gospel på Nislevgård
Horsens Amts Avis
Onsdag den 7. marts af Jacob Edut og Benny F Nielsen.
Konfirmand energi så englene sang.
Selvom de 150 konfirmander fra hele det gamle Tørring Uldum kommune, var noget generte til at starte med, slog de sig løs til en flot gospelkoncert i går eftermiddag på Tørring gymnasium.
Under ledelse af de 2 sangere Louise Støjberg og Daniel Dimsits blev de 150 konfirmander fra hele den tidligere Tørring Uldum kommune undervist fra tidlig morgen og frem til koncerten kl. 17 på Tørring gymnasium. Efter at orkestret, bestående af Ronnie Olesen på klaver, Martin Rauff på bas og Thomas Gundal på trommer, havde indfundet sig over middag, var de klar til at øve repetoiret på 7 sange igennem, før den store koncert for søskende, forældre og andre der var mødt op for at høre det store kor, fortolke gospel klassikere.
Stjerner for en aften
Fra begyndelsen var der tryk på. Sangeren, underviseren og intertaineren Daniel Dimsits, gav de sidste beskeder til konfirmanderne, før han bød publikum velkommen. Vi har knoklet hele dagen så jeg håber i vil være med til at gøre det til en fantastisk aften ved at være et fantastisk publikum, opfordrede han, og slog rytmen an til første nummer.
4 præster var med
4 af præsterne havde stillet sig op i koret i solidaritet med deres konfirmander, og fra første strofe af ”this little light of mine ” blev der klappet i takt, vugget fra side til side og sunget i vilden sky, fra de udleverede papir ark, der kræmpagtigt blev knuget mellem hænderne på unge sangere i koret. I venstre side af scenen brændte pigerne tydeligt igennem, og man kunne tydeligt læse fascinationen ved, at hårbørsten nu var skiftet ud med rigtige mikrofoner, og at et levende publikum fyldte salen godt op og klappede når de skulle. I højre side var der knap så mange stjerner for en aften, og flere af fyrene havde gemt sig så langt væk under huerne, at mundbevægelserne knapt kunne skimtes.
Rytmen sejrede
Der skulle nu ikke mere end 2 til 3 numre til før end både hænder og fødder måtte overgive sig til rytmen, og et dybt baskor kunne høres som svar til pigernes lyse toner. Imellem de store korarrangementer optrådte Louise Støjberg og Daniel Dimsits selv med et par duetter, og i enkelte numre kom der sågar solister fra koret på banen. Først nogle af gymnasiets egne elever. Derefter også 3 af konfirmanderne der modigt stillede sig i front for koret til afslutningsnummeret ”Aint no mountain high enough”. Hvor er i bare go´e. Man kan godt se at i har lært noget andet end bare sms e i dag, roste Daniel Dimsits koret, og det var rævestolte sangere der gik fra scenen efter 1 times koncert på Tørring gymnasium.
Sogne præst Hans- Jørgen Iversen fra Hvirring Hornborg sogn var en af de præster der var med på scenen. –Det har været en skæg oplevelse. Især drengene var meget generte i starten men over middag var det som om de blødte op og syntes at det egentligt var meget skægt at synge med, fortæller han og bifalder de 2 underviseres arbejde med børnene. Ellers var der kun roser på alle fronter.
Randers Amtsavis, af Lisbeth Stryhn.
Søndag den 23. November danner Sct Clemens kirke ramme om et stort gospel arrangengement, hvor de medvirkende er kirkens kor, samt de to fremragende gæsteinstruktører Daniel Dimsits og Louise Støjberg.
Først øver man sig hele dagen på Workshop og dernæst giver man koncert om aftenen. Gospelkoncert. Det hele foregår i Sct Clemens kirke i Randers søndag den 23. November og begge dele er lagt i henderne på gospelsangere og instruktører Daniel Dimsits og Louise Støjberg. De 2 vil hele dagen arbejde med kirkekoret samt Club Clemens som er kirkens børne og ungdomsklub, der især er kendt for deres store opsætninger af musicals. Louise Støjberg og Daniel Dimsits har tidligere og med stor succes været instruktører ved utallige workshops som denne ofte i kirker og på uddannnelsesinstitutioner. Såvel korsangere som publikum får altid en meget god og intens oplevelse ved disse arrangementer. Om aftenen vil de 2 insruktører være solister ved et brag af en gospelkoncert, hvor børnene og de unge er med som backing kor. Et velspillende band bestående af Keyboards, bas og trommer vil også medvirke. Programmet indeholder bla. sangene: This little light, How I got over, Aint no mountain.
Professionel Eventmager:
Daniel Dimsits Fibecker har gennem 10 år fungeret som professionel indenfor musik, lyd og Eventmageri. Det er efterhånden blevet til mere end 500 arrangementer i et utal af sammenhænge i hele Danmark. Som rytmisk sangsolist og instruktør i genren gospel kor, singersongwriter musik og i vokalgrupper. Har medvirket i storopsætninger af musicals. Har været instruktør for arrangementer med mere end 600 deltagere. Har udtænkt igangsat og arrangeret projekter med hundredevis af deltagere såsom, gospelworkshops, kurser, teambuilding og singersongwriter koncerter. Kunderne er mange og tæller bl.a. Lego, Grundfos, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Højskoler, Efterskoler og mange flere.
Af Lisbeth Stryhn. list@amtsavisen.dk
Fyns Stifttidende den 8. juni 2005.
Gospel fra femteklasser.
Femteklasser dannede et kæmpe 130 mands kor, så der var virkelig power på de 2 sange der blev opført.
Gymnastiksalen på Otterup skole genlød i fredags af festlig gospelmusik. Eleverne fra femteklasserne på alle kommunens skoler sang gospel, så det var en lyst, og de havde kun haft en formiddag til at lære det i. 130 sangere.
Umiddelbart virker kombinationen med gospelmusik og femteklasses elever ikke særlig oplagt. Især kunne man forestille sig, at drengene ikke ville finde sangen specielt sej. Men det var lykkedes for de to unge instruktører at få alle til at leve sig ind i rytmen, og da de to instuderede numre blev opført foran publikum kl. 12 lød det forbavsende godt og rigtig festligt.
Hvert år laves et tværfagligt arrangement for alle eleverne med noget utraditionelt og der er altid spænding omkring det vil lykkes at få alle med. Men denne gang gik det fint. Der var hyret 2 instruktører udefra, og de var så ihærdige og entusiastiske, så det var umuligt for eleverne ikke at blive grebet af gospelsangen. Så da en masse andre klasser stimlede sammen for at være tilskuere til koncerten, sang alle med det bedste de havde lært. Det gik rigtig godt så måske er eleverne fra femte klasse blevet rykket en lille smule i deres opfattelse af, hvad der kan være spændende. Og så har dagen opfyldt sit mål.
Vejle Amts Folkeblad den 22. marts 2006.
150 synger gospel i Sct. Nicolai.
I weekenden den 25. og 26. marts åbner Sct. Nikolai kirke dørene for gospel arrangementet Gospel Workshop Weekend. Sangerne Louise Støjberg og Daniel Dimsits har med stor succes holdt en lang række workshops i bl.a. Vejle og omegn, og nu kommer de sammen med deres band til Sct Nikolai kirke for at holde deres hidtil største selvarrangerede gospel workshop som slutter med en offentlig koncert i kirken søndag aften. Kor sangere fra Vejle området, Esbjerg, Herning, fyn, Kolding, Fredericia samles for sammen i 2 dage at synge spirituelle og stemningsfyldte gospelsange. Louise Støjberg og Daniel Dimsits har gentagne gange lavet workshops som denne, oftest i kirker og på uddannelsesinstitutioner , og erfaringerne er rigtig gode. Såvel korsangere som publikum for altid en meget positiv oplevelse med fra disse arrangementer. Stemningen er altid høj og meget intens.
Man håber at kunne gentage arrangementet til næste år og derved gøre det til en tradition. Til koncerten søndag aften vil der bl.a. lyde kendte sange som
Ohh happy day
Swing low sweet Chariot
This little light of mine.
Mogens Dalsgaard, Præst Uldum sogn.
Efter Gospel workshop i Uldum kirke 250307.
Kære Daniel og Louise - og musikere ikke at forglemme.
Så benytter jeg lejligheden til at sige tak for en rigtig dejlig dag i går. I er altså alle sammen dynamiske, glade og musikalske - og ikke at forglemme dejlige at være sammen med. Jeg vil sent glemme billedet af Daniel, som med venstre hånd akkompagnerer på keybord og med højre tager billeder med kamera!
Jeg har allerede nu - selv om det er min fridag -fået hilsener til Jer fra 4 glade deltagere.
På gensyn
Mogens
Rita Bryde, efter workshop i Uldum 250307
Go'dag Daniel.
Jeg har igennem Britta Sauermilch, fået din mail adresse. Jeg ringede til hende forleden, da jeg ikke hørte ordentlig efter i "timen" da i fortalte adressen til jeres hjemmeside. Håber du vil sende den til mig.
Endvidere mange tusinde tak, for en kanon oplevelse i søndags - i Uldum kirke, er næsten hel euforisk endnu.
Er dog lidt i tvivl om hvorvidt jeg holdt "alt" stemmen, da jeg stod lige op af herrerne. Er tilbøjelig til at tro, jeg hoppede på deres stemme nogle gange.
Det var jo også nogle kanon herrestemmer. Men som du sagde Daniel: det gælder om at have det sjovt, og den følelse er jeg sikker på vi alle havde.
Så - endnu engang 1000 tak til både Louise og dig, også en stor tak til musikkerne, for en dejlig oplevelse.
Venlig hilsen
Rita Bryde
Sundvej 3
8700 Horsens
Gospel hilsen Line 9.B
Gospel Workshop Mølholm Skole, 7100 Vejle .
Besked fra Line Hoffmeyer Lauridsen 9.B, 2.april 2010 kl. 10:00:48
Jeg ville bare sige tusind tak for det her gospelprojekt ! Jeg, Louise, Amalie, og Kirstine har virkelig fået den fedeste oplevelse. Undskyld vi var så negative i starten ! men nej nej nej hvor var det fedt man ! Hvis i kan lave noget lignende inden 3. juni SÅ GØR DET !! for jeg elskede det virkelig. Tror også godt det kunne ses ? Seriøst det var virkelig virkelig fedt ! rigtig fedt. Skide fedt. Mega fedt ;-)
CV
Professionel sanger, instruktør, lydteknikker og eventmager.
Daniel Dimsits Fibecker har gennem 10 år fungeret som professionel indenfor musik, lyd og eventmageri. Det er efterhånden blevet til mere end 500 arrangementer i et utal af sammenhænge i hele Danmark. Som rytmisk sangsolist og instruktør i genren Sang, kor, gospel kor, singer songwriter musik og vokalgrupper. Har medvirket i stor opsætninger af musicals med bla. Stig Rossen. Har været instruktør for arrangementer med mere end 1.000 deltagere. Har udtænkt, arrangeret og igangsat projekter med hundredvis af deltagere såsom gospelworkshops, kurser, teambuilding og singer songwriter koncerter. Kunderne er mange og tæller bl.a. Lego, Grundfos, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Schour, Haahr Benzin, Højskoler, Efterskoler, Spejderkorps, og mange mange flere.
Har eget lydstudie og har indspillet, produceret og udgivet mere end 10 CD er. Sidst som co-producer hos Louise Juul med sidste udgivelse på pladeselskabet Exlibris.
|